OM Snedkerhuset
Snedkerhuset kom til i januar 2022. Vi synes der manglede nogle (kontor)annekser på markedet hvor der også var tænkt lækre detaljer og bæredygtige materialer. Vores drøm var at bygge/designe et klimavenligt (kontor)anneks men som ikke blot var tænkt på som et kontor, men som et ekstra rum hvor man kan enten fordybe sig, den ekstra udestue, det ekstra legeværelse osv. Vi ønsker at nå ud til kunder der går ind for klima, bæredygtighed og co2 venlige tal. Min mand Jesper har tegnet og udviklet på vores (kontor)annekser på hobby plan i et par år, inden vi turde taget springet og gå all in. Sammen er vi kommet frem til et super anvendeligt (kontor)anneks der skiller sig ud fra andre på markedet da vi har valgt at anvende nye materialer som kork, ler-væg, pergola mm.
Jesper har sans for al byggeteknisk, arkitektoniske samt valg af materialer hvor Caroline har kunne matche ind med sin sans for det visuelle, øje for finesser og detaljer for at få den helhed vi ønskede at skabe. Vi har måtte bygge en del prototyper før vi var tilfredse med både det indvendige samt udvendige. Tanken er også, at annekset skal være tidløs og vores kunder har lyst til at tage det med sig hvis de en dag flytter.